Ændre fag i skolen snart

Uha uha… når det kommer til den danske folkeskole, så er der nok ikke mange der ikke har en eller anden holdning til hvordan tingene bør eller ikke bør være. Uanset hvilken politiker der kommer til magten, så finder det på noget som på en eller anden måde kommer til at påvirke skolerne. Uanset om det er besparelser på lærerstanden, mere arbejdstid til forældrene eller hvorvidt frokostordningen må indeholde svin eller ej. Masser af ting som hele tiden skal ændres på trods af, at man ingen synlig effekt har set på disse mange tiltag.

Mine bud

Når alle andre har lov til at byde ind, så vil jeg da også tillade mig at gøre det. Jeg er nok lidt mere praktisk anlagt og vil derfor gerne have flere praktisk fag og færre teoretiske og ”flyvske” fag. Ikke fordi jeg ikke sagtens kan følge at filosofi kan være rigtig spændende og specielt hvis man godt kan lide at debattere. Spørgsmålet bare om man får nok værdi ud af den tid man bruger i forhold til at kunne klare sig i den virkelige verden bagefter.

Skolen er et beskyttet værksted, men det er meningen at den skal være med til at forme alle unge så de bedre kan klare sig når de kommer (forhåbentlig) veluddannede ud i den anden ende. Som det er lige nu, så synes jeg ikke at det virker til at være den dagsorden der ligger for dagen.

Arbejde med hænderne

Skolen er blevet meget boglig og nogle børn får aldrig rørt sig og det eneste deres hænder kan finde ud af er, at spille en masse playstation eller skrive sms’er på deres telefoner. Hvis man nu sørgede for at der var lidt mere arbejde med hænderne, så kunne folk eksempelvis blive gode til at arbejde i træ. De kunne lære at sætte et køkken op, bygge en havebænk, lægge et laminatgulv eller andre ting som vil kunne hjælpe dem i fremtiden når de skal ud og stå på egne ben.

En anden form for arbejde med hænderne kunne også være madlavning. Langt mere fokus på hele økonomidelen i at lave mad og købe billigt ind. Rigtig mange familier bruger langt flere penge på at købe ind en masse gange om ugen i stedet for at samle sine indkøb og lede efter de gode priser.

Det er naturligvis noget butikkerne der sælger varerne lever godt af, men kunne man lære børnene i en tidlig alder hvordan man styrer en husholdning, så vil de være rigtigt godt hjulpet fremover.

Og når jeg nu er inde på det, så synes jeg også at der skulle være mere økonomi. De skal lære om skatter og afgifter, fradrag og pensioner. Rigtig mange mennesker er forfærdelig bange for den slags fordi de ikke forstår det. Havde man taget fat i dette allerede på et tidligt tidspunkt, så ville børnene ikke længere se dem som store udfordringer når de blev voksne og det var deres tur til at tjene penge og betalt skat.

Der er mange flere ting, men jeg synes at disse er nogle af de væsentlige som der bør kigges på næste gang skolerne skal laves om.